VOLUME søger nordiske skribenter

VOLUME søger nordiske skribenter

VOLUME er et musik-bureau, som laver kreative, strategiske partnerskaber mellem brands og artister, festivaler eller miljøer.
Vi bor i København, men tænker – og arbejder ofte – globalt.

Vi har skabt projekter som MØ x Microsoft, Hi-Fi Scenen med artister som Röyksopp, Jonathan Johansson og Silvana Imam, Tuborg Musikhjælp, Local Heroes med Kaizers Orchestra og mange, mange flere stærke partnerskaber – som vi mener er vejen til et sundere kommercielt og et stærkere kulturelt miljø.

Vi har nu et projekt, som kræver at vi udvider holdet i Danmark, Norge, Finland og Sverige. For hvert landesprog skal vi bruge et hold af freelancere, som skriver levende og med en egen tone.
Vi har brug for specialister indenfor felterne musik, film, tv-serier, apps og litterratur. Stillingen er freelance med fast timeløn. Vi tænker at du:

  • elsker at udtrykke dig skriftligt
  • konsumerer pop-kultur på et højt niveau
  • måske læser kommunikation, musik, IT eller kultur-studier på universitetet eller lignende uddannelse
  • måske har lært dig selv at formidle som en naturlig del af det at bruge dine medier
  • du er selvstændig, men elsker at være en del af et hold
  • er online, er loyal, til at få fat på og kan rykke hurtigt på en opgave

Vi har brug for folk, som forstår popkulturen og kan formidle den, men samtidig holde sig inden for opgavens rammer. Du skal kunne overholde deadlines og ønske at være en del af et hold, som arbejder på tværs i Norden men med verden som legeplads. Hvis du brænder for musik og marketing kan du ikke få en bedre læreplads.

  • Send en motiveret ansøgning til writer@volume.dk
  • I emnefeltet angiv dit sprog og primære interessefelt – eks.: dansk/musik
  • I ansøgning skal fremgå links til artikler, du har skrevet, relevante SoMe profiler og andet du måtte finde relevant.

Gerne kortfattet og præcist.